Kirsten Almdal

Mit navn er Kirsten, og jeg har en bred erfaring inden for sundhedssektoren, der strækker sig over mere end 30 år som sygeplejerske.

Gennem min karriere har jeg arbejdet som leder i mere end 20 år, med ansvaret for udvikling af mennesker og organisationer. Jeg har hjulpet tusindvis af borgere og pårørende og været støtte for dem gennem deres sværeste livskriser. Det er denne erfaring, der har ført til oprettelsen af Veras Væren. Jeg ønsker at viderebringe min viden og erfaring til gavn for mine kunder og hjælpe dem med at bevæge sig frem i deres liv og håndtere deres udfordringer.

Privat er jeg gift med Jens, mor til 3 voksne børn. Jeg har de senere år haft en livsændrende jordomsejling i 2 år sammen med min mand i vores sejlbåd Vera. Vi sejlede over Atlanten og tilbragte næsten 1,5 år på forskellige øer i Caribien under pandemien inden vi sejlede tilbage til Danmark. Turen gav mig uforglemmelige oplevelser, ny livsnæring, livslæring og det har vækket en stor taknemmelighed, og givet mig en anden opmærksomhed på, hvad der er vigtigt i livet.

Nu er jeg tilbage i Danmark og har et stærkt ønske om at lytte til hver enkelt persons behov for forandring og give en unik nærværs oplevelse i samtalen, uden at miste det faglige niveau. Jeg ser frem til at viderebringe min passion for mennesker til Veras Væren, og til at støtte og guide mennesker gennem deres livsrejse.

Mine redskaber tager udgangspunkt i mine mange års erfaring, samt inspiration fra yoga og mindfullness.